Sådan undgår du at betale told og moms, når du oplagrer importerede varer
Klaus Kalsmose
BDO
Toldoplag - Få ekspertens tips
Har du prøvet at importere varer, som bliver pålagt store mængder told, så snart de lander i Danmark? Det er træls, hvis man alligevel har tænkt sig at videresælge dem til et tredjeland (et land som ikke er medlem af EU). Derfor er det interessant at overveje proceduren, som Toldstyrelsen kalder ”toldoplag”.
Vi har klarlagt alt det, du har brug for at vide om toldoplag. Vi har bl.a. talt med en toldekspert, Klaus Kalsmose Jakobsen, fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO. Klaus rådgiver virksomheder omkring netop told og moms.
Om BDO
BDO er en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. De specialiserer sig i revision og regnskab samt rådgivning af moms, told og skat. De hjælper en lang række brancher og virksomheder med rådgivning og håndtering af ovenstående emner.
BDOs toldrådgivning hjælper med at øge kvaliteten og minimere risici i jeres toldbehandling. De udfører kvalificeret og uafhængig toldassistance fra toldangivelser til toldrådgivning og tolduddannelse. De kan også bidrage i virksomhedens interne toldafdeling, hvor de guider/udarbejder procedurer og processer til omkostningseffektiv toldbehandling baseret på gældende love og regler.
BDO har mange eksperter, som arbejder inden for hvert sit område. Klaus Kalsmose Jakobsen er leder for afdelingen Told og International handel, hvorfor han er den perfekte ekspert at spørge til råds, når emnet hedder toldoplag.
Hvad er toldoplag?
Et toldoplag er betegnelsen for et bestemt område, som er godkendt af Toldstyrelsen til opbevaring (oplagring) af varer. Det kan være et enkelt lokale, en bygning eller et udendørs areal. Det er blot vigtigt at sikre, at Toldstyrelsen kan udføre kontrol, når de vurderer, at det er nødvendigt. Varer som opbevares under toldoplag er fritaget for told, moms og afgifter. Eksempel herpå er:
- Hvis de importerede varer oplagres, indtil de skal videresælges inden for EU, skal der først betales told og moms, når varerne forlader toldoplaget
Det vil altså sige, at man som virksomhed helt kan undgå at betale told og moms, hvis man har i sinde at eksportere varerne til et land uden for EU. Det er dog ikke en proces, som man bare tilgår, når man har lyst. Det kræver en godkendelse fra Toldstyrelsen, som skal bevilliges til den part, der ønsker at oplægge varerne. Der findes henholdsvis to former for tilladelse til toldoplag:
En importerende virksomhed kan altså godt opnå tilladelse til at oplægge varer på sit private lager. Det kræver dog, at en række regler overholdes. Reglerne er som følger (som beskrevet af BDO):
- Der skal føres et nøje regnskab med varerne på toldoplaget
- Varer med EU-status (det vil sige varer, som er udvundet, høstet eller produceret i EU eller importerede varer, hvorpå der allerede er betalt told og afgifter) skal enten fysisk eller regnskabsmæssigt holdes adskilt fra varer, der ikke har EU-status
- Varer på toldoplaget må ikke behandles eller forarbejdes, mens de ligger på lageret (medmindre der er tale om sædvanlige behandlinger, som tjener at sikre varens bevarelse eller forbedre deres udseende eller -handelskvalitet – eller hvis der er tale om forberedelse til distribution eller videresalg), medmindre virksomheden har tilladelse til forædling
- Der skal stilles sikkerhed for toldskylden
- Lokalerne skal være godkendt af Toldstyrelsen
- Toldstyrelsen skal have adgang til at kontrollere varer og regnskab
Du kan med fordel finde en ekstern virksomhed, der allerede har en bevilling til toldoplag. På den måde får du oplagt dine varer uden at søge om en bevilling fra Toldstyrelsen. Det er dog stadig dit ansvar at sørge for, at dine varer på toldoplaget ikke fjernes uretmæssigt, og at regler for toldoplag overholdes. Herudover skal du give den bevilligede virksomhed adgang til oplysninger om hvilke varer (art, kolli og mængde), du har opbevaret på toldoplaget. Du skal også fremvise toldangivelser om henførsel til/fraførsel fra toldoplag. Dette giver bevillingshaver mulighed for at registrere varers ankomst til- og afgang fra lagerfaciliteterne. (Der skal altid indgives en toldangivelse til Toldstyrelsen, når man ønsker at tilføre- og fraføre varer til/fra et toldoplag).
Det kan dog bestemt også være bekvemt at have en bevilling til at oplægge varer på sit eget toldoplag. Dette kræver dog en mere omfattende ansøgnings- og godkendelsesproces.
Hvis du har behov for at behandle de varer, som importeres fra et tredjeland, kræver det en anden type bevilling. Udover en tilladelse til toldoplag, kræver det en tilladelse til aktiv forædling (bare rolig, forklaring følger senere).
Antidumping-told
Når varer indføres i EU fra et tredjeland, kan der pålægges antidumping-told. Det gøres, hvis varerne indføres til en pris, der er markant billigere end salgsprisen i det pågældende EU-land. Antidumping kan også pålægges, hvis staten i det eksporterende land har ydet et direkte- eller indirekte tilskud til fx. fremstilling, produktion, udførsel eller transport. Varerne kan sælges/eksporteres billigere fra tredjelandet, hvis der er givet tilskud til f.eks. fremstillingen, og det vil påvirke den interne konkurrence i EU.
Eksempel: Hvis en EU-virksomhed kan købe en specifik vare meget billigt fra et tredjeland, vil der ikke være noget incitament for at købe den samme vare af en EU-producent. Varen ville nemlig være meget dyrere hos EU-producenten. De europæiske producenter vil derfor være tvunget til at sænke priserne på deres varer for at matche tredjelandende. Det vil naturligvis være skadeligt for EU-virksomhedernes økonomi. Dumping beskriver altså et konkurrenceforvridende salg af varer, som vil skade europæiske producenter. Derfor pålægges der antidumping-told på billige varer fra tredjelande.
Lad os forestille os, at en dansk virksomhed importerer krus og tallerkener af stentøj for 4 millioner kroner. Der er måske 5,5% told på stentøjet samt 36% i antidumping. Det løber altså op i 41,5% i samlet told.
1,5 millioner af de importerede varer skal videresælges i Danmark. Virksomheden kan derfor ikke undgå at betale told og moms på denne andel af importen. De kan dog stadigvæk opbevare varepartiet på toldoplaget. Der skal desuden først betales told og moms af de 1,5 millioner, når varepartiet videresælges.
De sidste 2,5 millioner skal videresælges til Norge (som ikke er medlem af EU). De kan derfor indføres i Danmark told- og momsfrit. Det vil sige, at man undgår at betale 41,5% i told. Det svarer til en besparelse på 1.037.500 kroner. Der skal ganske vist stadigvæk betales told i Norge, men den danske fortoldning på 41,5% undgås i denne situation ved at anvende et toldoplag.
>>
Aktiv og passiv forædling
Aktiv forædling
Du kan undgå at betale told og moms, når varer importeres fra et tredjeland (et land uden for EU) med henblik på forarbejdning, reparation eller en anden form for behandling, inden de videreføres til et andet land. Det kræver, at det gøres under proceduren ’aktiv forædling’.
Ved aktiv forædling gælder de samme regler som ved toldoplag. Der skal nemlig først betales told og moms, når varerne videresælges til et andet EU-land. Når man har en bevilling til aktiv forædling, slipper man helt for at betale told og moms, hvis varerne behandles i Danmark og eksporteres til et land uden for EU. Sælges varerne i Danmark/EU, skal der kun betales told og moms af værditilvæksten af de importerede varer.
Passiv forædling
Passiv forædling giver en virksomhed ret til at eksportere varer til et tredjeland for at få dem repareret eller forarbejdet. Når de er færdigbehandlede, genindføres de til Danmark. Hele denne proces kan ligeledes gøres told- og momsfrit, hvis man har en bevilling.
Offentlig: Det offentlige toldoplag tillader én godkendt (bevilliget) virksomhed at drive oplag for både sig selv og andre virksomheder. Det kræver, at der indgås en aftale mellem virksomhederne. De to parter deler ansvaret for, at de rette regler overholdes.
Privat: I denne situation er det alene den godkendte (bevilligede) virksomhed, som har ansvaret for de oplagte varer. Det private toldoplag anvendes typisk af virksomheder, som ønsker tilladelse til at oplagre egne varer på sit toldoplag. Andre virksomheder kan også godt oplægge på en virksomheds private toldoplag. Det kræver dog en aftale, og det sker udelukkende på bevillingshaverens ansvar.
Hvis en dansk møbelproducent bliver tilbudt at sælge sine møbler i USA, kan der være tale om en glimrende forretningsmulighed. Det giver nemlig adgang til et marked, som er langt større end det danske. Den amerikanske møbelforretning kræver dog, at møblerne bliver fremstillet af amerikansk træ. Træet skal hertil importeres til Danmark, før møblerne kan fremstilles. Nu skal der pludselig betales told og moms af de importerede materialer. Forretningsmuligheden fremstår derfor ikke lige så lukrativ som først forventet. Det er her, aktiv forædling kommer ind i billedet. Det kan faktisk sagtens betale sig at importere træet – du skal bare have en bevilling til at behandle de importerede varer.
Med en bevilling til aktiv forædling kan den danske møbelproducent trygt importere det amerikanske træ og omdanne det til møbler. Efterfølgende kan det reeksporteres til USA – fuldkommen told- og momsfrit. Det kan derfor stadigvæk blive en god forretning for den danske virksomhed. De får nemlig lov til at importere- og eksportere varer toldfrit.
Det er en procedure, som er værd at holde for øje, hvis man arbejder med produktion eller import. Det kan åbne dørene for en række aftaler, som ellers ikke kunne betale sig.
>>
Fordelene ved toldoplag – er det relevant for din virksomhed?
Der er en række fordele ved at bruge et toldoplag, når du importerer varer til Danmark. Den største og mest åbenlyse fordel er, at man kan undgå at betale told og moms på sine varer. Nogle virksomheder importerer store varemængder, og andre importerer varer med høje toldsatser. Toldoplaget er derfor en meget fordelagtig løsning.
Der kan også være en gevinst for de virksomheder, som videresælger varerne inden for EU. De skal ganske vist betale told og moms, når varerne sælges. Men nøgleordet i den sætning er netop ”når”. Ved toldoplag betales der ikke told og moms, når varerne indføres i Danmark, og ej heller imens varerne står stille på lageret. Told og moms skal først betales, når varerne fraføres fra toldoplaget. Det giver virksomheden en stor frihed i beslutningen om, hvornår told- og momsafgifterne skal betales.
Fordelene ved toldoplaget er nemme at få øje på. Det kan også sagtens være en god tilføjelse til jeres importprocesser. Det er dog svært at nævne de positive ting uden at nævne udfordringerne. Der er nemlig unægtelig et par overvejelser, man skal gøre sig, inden man beslutter sig for at jagte denne mulighed.
Hvad skal du være opmærksom på ved brug af toldoplag?
Hvis du overvejer at benytte procedurerne for toldoplag eller aktiv forædling, er der særligt én faktor, som bør måles overfor de potentielle gevinster – nemlig tidsforbruget.
Det er en længere proces at få en bevilling til en af de to procedurer. Selv hvis virksomheden bliver godkendt, kræver det en stor mængde ekstra arbejde, imens varerne oplagres. Der skal nemlig føres grundigt regnskab på de opbevarede varer, der skal sandsynligvis bruges penge på lagerfaciliteter, Toldstyrelsen skal ajourføres løbende, etc. Der skal bruges en masse tid på processen, uanset om man bruger privat- eller offentligt toldoplag. Det hele skal i sidste ende sammenlignes med den besparelse, man regner med at opnå på den lempede told- og moms.
>>
Det kan vi hjælpe med
I Traid hjælper vi dig med at sørge for, at angivelser- og dokumentation til Toldstyrelsen bliver håndteret så let som muligt. Alle jeres import- og eksportdokumenter kan desuden laves digitalt på vores platform – super nemt og hurtigt. I kan bruge platformen til at lave digitale oprindelsescertifikater, -fødevarecertifikater, -tolddokumenter og meget mere. På den måde sparer I både tid og penge – og I minimerer samtidig mængden af manuelle processer samt forekomsten af tastefejl.
Vores dygtige samarbejdspartnere i BDO specialiserer sig i told, moms og skat. De står klar til at guide jer, når I har spørgsmål til toldprocesserne, og de hjælper jer med at komme i gang med f.eks. toldoplag og aktiv-/passiv forædling.
Er du nysgerrig efter mere information, er du velkommen til at række ud. Du kan også besøge BDOs hjemmeside, hvor du kan læse mere om reglerne for told, moms og skat.
Del artikel
Få del i platformens mange fordele med det samme
Nyheder du måske er interesseret i
Kan du integrere DIX med andre systemer?
Kan du integrere DIX med andre systemer? ERP, eksportplatform, told? Læs mere om dine muligheder her
Hvad sker der med Certifikatdatabasen, når DIX går live?
Hvad sker der med Certifikatdatabasen, når DIX går live? Lukker databasen, eller kan du stadig bruge den? Hvad skal du gøre? Find svarene her
DIX – Fremtiden inden for digitale fødevarecertifikater
DIX – Fødevarestyrelsens digitaliseringsprojekt bliver launchet i 2024. Få svarene på hvad du skal gøre. Vi hjælper dig med at navigere i konsekvenser og muligheder…
FÅ INSPIRATION I INDBAKKEN
Viden
Få tips direkte i indbakken
Bliv inspireret til hvordan du kan optimere dine eksportprocesser og din logistik
Ræk ud – vi hjælper dig:
Platform
Få tips direkte i indbakken
Bliv inspireret til hvordan du kan optimere dine eksportprocesser og din logistik
Ræk ud – vi hjælper dig: