Oprindelsescertifikater

Hvordan udfylder man oprindelsescertifikater på Traid-platformen? Vi har lavet en kort video og en skridt-for-skridt-guide, som forklarer, hvordan du lynhurtigt opretter et oprindelsescertifikat på vores digitale platform.

3D computer fra siden

Videoguide

Se vores korte videoguide, og se, hvor hurtigt du kan oprette oprindelsescertifikater på Traid-platformen.

Skridt-for-skridt-guide

Se, hvordan du opretter oprindelsescertifikater på kun 5 simple skridt:

Skærmbillede der illustrerer første skridt i udfyldelsen af et oprindelsescertifikat

Step 1: Vælg den forsendelse, certifikatet skal oprettes til

Før oprettelsen af et oprindelsescertifikat: 
Når du skal bestille et oprindelsescertifikat, vil du allerede have oprettet forsendelsen og booket transporten hos transportøren på Traid-platformen inden. Her ses overblikket over alle dine forsendelser.

  1. Vælg den forsendelse, der skal oprettes et oprindelsescertifikat til, og klik på “Create documents” – nr. 2 ikon fra venstre
  2. Vælg dernæst “Certificate of Origin”
Skærmbillede der illustrerer andet skridt i udfyldelsen af et oprindelsescertifikat

Step 2: Tjek, at alle informationer er korrekte i certifikatet

Alle de oplysninger du har angivet ved oprettelsen af forsendelsen vil automatisk hentes ind ved oprettelsen af et oprindelsescertifikat. Herfra kan du gøre følgende:

  1. Rediger i informationen ved at klikke på det givne felt
  2. Rediger i varelisten ved at klikke “Add goods item”
Skærmbillede der illustrerer tredje skridt i udfyldelsen af et oprindelsescertifikat

Step 3: Vælg udstedelsesformat

Her ser du det foreløbige fødevarecertifikat, som er udfyldt på forhånd med de informationer, du har angivet for den valgte forsendelse. Ønsker du at redigere i informationerne, inden du gemmer, gøres det på følgende måde:

  1. Vælg det handelskammer, du ønsker at sende din oprindelsescertifikat-ansøgning til ved at klikke på “Endorser”
  2. Vælg, om du enten vil have oprindelsescertifikatet udstedt via “Shipping”“Collect” eller “Digital”
  3. Vælger du den digitale løsning, vil oprindelsescertifikatet være godkendt og digitalt signeret af det valgte handelskammer indenfor 10 – 15 minutter
Skærmbillede der illustrerer fjerde skridt i udfyldelsen af et oprindelsescertifikat

Step 4: Forhåndsvis, gem, print eller ændr i format

Når alle informationer er korrekte, har du følgende 5 muligheder, inden du klikker “Send”:

  1. Klik på “Decimals” for at ændre i antallet af decimaler, der vises i certifikatet. Her kan du også ændre i dato-formatet, såfremt der er specifikke krav til dette
  2. Klik på “Preview” for at forhåndstjekke, at certifikatet ser korrekt ud, inden du gemmer
  3. Klik på “Print” for at sende til en printservice, såfremt dette er sat op for din virksomhed. Hvis ikke, er det en mulighed at printe selv
  4. Klik på “Save” for at gemme certifikatet
  5. Klik på “Save & close” for at gemme certifikatet og gå tilbage til oversigten
  6. Til slut klikker du “Send” i nederste venstre hjørne, og din fødevarecertifikat-ansøgning sendes med det samme til den valgte printservicepartner
     
     
Skærmbillede der illustrerer femte skridt i udfyldelsen af et oprindelsescertifikat

Step 5: Følg status for udstedelsen af dit oprindelsescertifikat

Når du har sendt din oprindelsescertifikat-ansøgning, kan du følge dets status ved at gøre følgende:

  1. Klik på nr. 2 ikon fra højre ud fra den forsendelse, oprindelsescertifikatet er bestilt til
  2. Hold øje med oprindelsescertifikat-ansøgningens status. Her er den angivet som “Open”
  3. Har du bestilt oprindelsescertifikatet digitalt fra et handelskammer, vil det signerede og godkendte certifikat være vedhæftet her

Links til yderligere information

Har du brug for mere information om oprindelsescertifikater? Vi har en masse information på vores hjemmeside, som kan gøre dig til en sand ekspert inden for emnet. De nedenstående links fører dig hen til vores certifikatside, ordbog og FAQ. Klik på de tre links, og bliv klogere på oprindelsescertifikater:

Book en gratis demo af den digitale platform

Hvis du føler, at den ovenstående guide er fyldestgørende, skal du endelig give dig i kast med at lave oprindelsescertifikater. Du er også altid velkommen til at booke en gratis demo, hvis du gerne vil have uddybet funktionen lidt mere.

Demoen er en guidet og energifyldt online tour, og tager ca. 30 minutter. Glæd dig til at få et værktøj, der digitaliserer og automatiserer dine eksportworkflows.