Nye krav om fødevarecertifikater til UK er udskudt for 5. gang på 3 år

Morten Øllgaard - CEO

Morten Jensen Øllgaard

Cofounder & CEO

Her på siden opdaterer vi løbende vores viden omkring de britiske myndigheders krav. Nyeste udvikling er øverst.

Uge 35 2023:
Endnu engang udskydes certifikatkrav til Storbritannien. Det var planlagt, at der pr. 31.oktober 2023 skulle indføres certifikatkrav for fødevare-, foder- og ABP-produkter – men det er indtil videre udskudt til januar 2024.

I flere udenlandske medier kædes beslutningen sammen med, at den engelske regering er bekymrede for, at øget kontrol og inspektion kan medføre forstyrrelser af fødevareforsyningen i Storbritannien, hvilket kan føre til en øget inflation.

Det betyder nu, at fristen hedder den 31.januar 2023. Det bliver sundhedscertifikater for animalske produkter med middel risiko, samt højrisikoprodukter af ikke animalsk oprindelse. Her bliver der indført certifikatkrav for fødevare-, foder- og ABP-produkter, der af Storbritannien bliver kategoriseret som middel-risiko.

Hvad gør vi?

Hos Traid er vi i venteposition. Så snart de engelske myndigheder er klar med UK-certifikater, er vi parate til at implementere dem i platformen. Foreløbigt må vi vente i startboksen til januar i forhold til seneste udmelding.

Printservice til UK

Fra vores kontor i Vejen vi vil tilbyde certifikatservice ifbm. eksport til UK:

  • Vi printer og sørger for at få godkendt dine UK-certifikater i løbet af et par timer
  • Certifikater der bestilles inden kl. 14.00 håndteres samme dag

 

Bruger du en anden printpartner, og får printet dine certifikater i København, Aarhus eller Aalborg, skal du kontakte din lokale partner mhp. håndtering af UK-certifikater.

Gruppering af fødevare i 3 kategorier

De britiske myndigheder har udarbejdet en model, der grupperer fødevare efter lav, medium og høj risiko.

Modellen kaldes for ”Targeting Operating Model” (TOM). Det er fødevarernes placering i denne model, der bestemmer om der skal laves fødevarecertifikater ved eksport til UK.

Det er afgørende at være klar over, at eksport af visse fødevarekategorier kræver fødevarecertifikater, mens andre kan være fritaget. Vi anbefaler, at I gør jer bekendt med jeres produkters placering i TOM-modellen og de nødvendige procedurer for eksport til UK.

Nye krav om fødevarecertifikater til UK pr. 31. oktober 2023

Link til Import of Products, Animals, Food and Feed System (IPAFFS):
Import of products, animals, food and feed system (IPAFFS) – GOV.UK (www.gov.uk)

Ændringer i indplacering i risikogrupper

Du skal også være opmærksom på, at de britiske myndighederne kan ændre i deres kategorisering.

De skriver således, at produkter der er vurderet som lav risiko, kan blive flyttet til medium risiko ifbm. en re-evaluering – dette sker dog tidligst i april 2024.

Hvilke fødevarer kræver certifikater?

Fødevarestyrelsen i Danmark skriver følgende:
”Overordnet er produkter med medium risiko kølet og frosset fersk kød:

  • visse kødprodukter
  • visse former for fisk og fiskeprodukter
  • visse mejeriprodukter
  • visse æg og ægprodukter
  • visse sammensatte produkter
  • …og nogle former for dyrefoder med animalsk indhold.”

 

De britiske myndigheder har lavet en oversigt over, hvilke fødevarer der hører til de forskellige risikogrupper. Her finder du bl.a. et regneark, hvor du kan søge på baggrund af HS eller commodity kode.

Link til oversigt: TOM risk categories for animal and animal product imports from the EU to Great Britain: summary tables – GOV.UK (www.gov.uk)

Vi anbefaler, at du kontakter Fødevarestyrelsen i Danmark og får afklaring ift. om du skal lave certifikater, hvis du eksporterer til UK efter 31. januar 2024.

Hvilke certifikater skal der bruges til UK?

Vi ved ikke hvordan certifikater til UK kommer til at se ud, men vi lover at holde dig opdateret og skriver, så snart vi ved noget mere.

Undgå at dine fødevarecertifikater bliver en stopklods, når du eksporterer til UK

Hvis de varer du eksporterer, er omfattet af de nye certifikatkrav, må de ikke forlade Danmark, før du har et godkendt fødevarecertifikat.

Det kan betyde, at du måske kun har et par timer til at fremskaffe et fødevarecertifikat – afhængigt af hvordan din forsyningskæde er sammensat.

Vores Printservice kan måske hjælpe dig – så du undgår at:

  • Dine fødevarecertifikater bliver en flaskehals i din forsyningskæde
  • Lastbilen skal holde og vente på et fødevarecertifikat
  • Chaufføren skal køre forbi Fødevarestyrelsens kontor med et certifikat
  • Sende en medarbejder eller kurér afsted med certifikater

Har du spørgsmål eller brug for vejledning i forbindelse med de nye certifikatkrav? Du er velkommen til at kontakt os – vi er altid klar til at hjælpe.

Interesseret i yderligere?

Er du tilmeldt vores webinar om erstatningscertifikater? Du tilmelder dig her.

Er du klar til Toldstyrelsen nye DMS-system? Du kan læse mere her om e-Eksports afløser.

Er der noget du er i tvivl om, sparrer vi gerne med dig. Send os gerne en mail – så tager vi en åben snak.

Vi holder dig opdateret – tilmeld dig her

Vi sørger for at tippe dig, når der sker noget nyt indenfor fødevare-området.

Del artikel
Facebook
LinkedIn
Om forfatteren

Morten er Co-founder & CEO i Traid. Han er dybt passioneret omkring dansk eksport – ikke mindst vedrørende DMS og DIX-projektet.

Morten Øllgaard - CEO

Morten Jensen Øllgaard

CEO

Få del i platformens mange fordele med det samme

Nyheder du måske er interesseret i