Tilmeld dig her:
Kom til en spændende konferencedag dedikeret til dansk eksport i Aarhus.
Export Day er en hel dag med fokus på at styrke dansk eksport. Oplev eksportsucceser gennem inspirerende cases fra bl.a. Royal Unibrew, KMC (Kartoffelmelscentralen) og ExamVision og paneldebat med eksperter.
Du kommer til at styrke dit netværk med ligesindede beslutningstagere fra eksport- og logistikbranchen.
Glæd dig til
- Inspirerende Cases: Oplev hvordan virksomheder som Royal Unibrew, ExamVision, og KMC har navigeret i eksportmarkederne og skabt international succes.
- Paneldebat: Deltag i en livlig debat med ekspert fra Dansk Industri og ledende eksportører, der deler deres perspektiver og strategier for at stå skarpt på verdensmarkedet.
- Netværksmuligheder: Mød andre branchefolk, udveksle ideer og skab nye forretningsforbindelser i vores dedikerede netværkssessioner.
Foreløbigt program (opdateres løbende)
Case: Sådan sparer Royal Unibrew masser af tid i nyt
automatiseret og compliant logistik-setup
Bryggeri-giganten skiftede fra et komplekst setup med en lang række manuelle processer, til en digital og compliant logistikløsning. Med en visionær tilgang har man fået en integration, hvor data genbruges fra SAP og transportører til eksportdokumenter, toldudførsler, transportbookinger og rapporter.
Lene Ella Olsen, International Logistics Manager, fortæller hvordan man med automatisering undgår fejl, sparer tid og penge – og har skabt et endnu bedre arbejdsklima med glade medarbejdere.
Case: Lokal eksportsucces – Lupbriller fra Samsø efterspørges i 50 lande
Oplev Samsø-virksomheden ExamVisions inspirerende eksportsucces. CEO og Optometrist Kristian S. Jensen deler unik indsigt i, hvordan en lille dansk producent lykkes med at eksportere til knap 50 lande.
Kristian deler gavmildt konkrete erfaringer.
Case: Hør hvordan KMC lykkes med at eksportere mere end 90%
Kom bagom KMC’s vilde eksportsucces. Hør hvordan den 90 år gamle østjyske kartoffelmelsproducent lykkes med at åbne markeder i bl.a. Asien. I dag eksporterer KMC mere end 90% af produktionen.
Head of Supply Chain, Henrik Christiansen, deler historien og giver konkret indblik i, hvordan KMC eksporterer ca. 60 forskellige produkter fra dressinger, supper, bagværk, fisk til kartofler og pasta til især Kina.
Dansk Industri: The West against the Rest?
Vi har aldrig handlet mere med hinanden, end vi gør i dag. Men vores samhandel hviler på et skrøbeligt grundlag, som er i fare for at krakelere på grund af geopolitiske spændinger mellem the West and the Rest.
Hør nærmere om, hvor verdenshandlen er på vej hen og hvad det betyder for danske virksomheder, når seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri fortæller om trends og tendenser i den globale handel.
Hvad kommer du hjem med?
Du kan forvente at få masser af inspiration via de mange cases og mulighed for at pleje og udvide dit netværk. Denne dag vil give dig nye værktøjer og indsigter, som du kan anvende direkte i din daglige virksomhed og fremtidige strategiplanlægning.
Det praktiske
- Målgruppe: Beslutningstagere indenfor eksport og logistik
- Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N
- Tirsdag den 28. maj 10.00 – 15.00
- Konferencen er gratis, men tilmelding er nødvendig for at sikre din plads.
Tilmeld dig nu og sikr din plads til en dag fyldt med indsigt, inspiration, og uovertrufne muligheder for at styrke din virksomheds internationale tilstedeværelse.
Har du spørgsmål til konferencen,er du velkommen til at række ud til
CSO Mads Thomsen (mat@clearviewtrade.com + 61 55 15 54)