e-Export

Når du fører varer ud af EUs toldområde, skal du lave en eksportangivelse. Angivelsen skal laves på et system, der hedder e-Export.

Export-certifikat

e-Export og hvornår du skal bruge det

Når du som virksomhed fører varer ud af EUs toldområde, skal du lave en eksportangivelse på de pågældende varer. Toldmyndighederne bruger eksportangivelserne til at kontrollere eksporten ud af Danmark. Angivelserne laves i et system på Skats hjemmeside – et system som hedder e-Export. Virksomheder skal have en tilladelse fra Skat, før de kan tilgå systemet, og tilladelsen kan søges på Skats hjemmeside.

Fordelen ved at bruge e-Export er, at de eksporterede varer kan sælges uden moms, når du kan dokumentere, at varerne er sendt ud af EU. Denne dokumentation findes netop i e-Export-systemet. Når varer derimod sendes til et andet EU-land, er der ifølge toldreglerne ikke tale om en eksport af varer men snarere en levering inden for EUs grænser. e-Export skal derfor ikke bruges, når du handler varer internt i EU.

Hvad sker der, hvis du laver fejl i e-Export?

e-Export er ikke anderledes end andre dokumenter og certifikater, når det kommer til fejl. Hvis der er fejl i din eksportangivelse, kan det besværliggøre- og bremse eksporten af dine varer. Ifølge Skats hjemmeside kan varer først udføres af EU, når eksportangivelsen er frigivet af Toldstyrelsen, hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre, hvis der er en fejl i angivelsen.

Det sker desværre ofte, at der er fejl i eksportangivelser til e-Export. Én af hovedårsagerne til, at der opstår fejl, er, at der simpelthen bliver tastet forkert, når angivelsen skal udfyldes. Hvis du gerne vil undgå at lave fejl i dine eksportangivelser, kan du lave dem direkte på Traid-platformen, hvor automatisering sørger for, at risikoen for fejl minimeres betydeligt.

Spar tid, og undgå fejl, når du digitaliserer dine eksportangivelser

Vores digitale platform er direkte integreret med e-Export-systemet. Det betyder, at du slipper for at hoppe over i systemet, hver gang du skal lave en eksportangivelse. Vores e-Export-modul sørger for at trække data direkte over i din eksportangivelse, så du slipper for at udfylde den manuelt. Det sparer dig for en masse tid – og det minimerer i høj grad risikoen for tastefejl. Når du samler dine andre processer på Traid-platformen, kan du håndtere hele dit workflow ét sted.

Vi har lavet en guide, som viser dig, hvordan du laver eksportangivelser til e-Export direkte på Traid-platformen. Du kan se guiden her.

e-Export afløses af DMS Eksport

EU’s nye toldsystem – DMS – tager over, når e-Export udfases og lukkes i løbet af ultimo 2023/primo 2024. Følg med på siden her omkring DMS.

Undersøg andre certifikater

Book en gratis demo af den digitale platform

Oplev alle fordelene med Traid-platformen. Du bliver dækket ind med alle relevante certifikater og dokumenter + transportbooking og – ikke mindst – integrationen til eExport.

Demoen er en guidet og energifyldt online tour, og tager ca. 30 minutter. Glæd dig til at få et værktøj, der digitaliserer og automatiserer dine eksportworkflows.